På kanten af opløsning

9. januar 2016


Foto: Casper Hamalainen

 

Performancen åbnede Teater GROB’s nye koncept – GROB:BOX, hvor eksperimenter får plads.

Tag et kig på teaserne til På kanten af opløsning her

 

Tag et kig på teaserne til På kanten af opløsning her

 

Tag et kig på teaserne til På kanten af opløsning her

 

Omtale:

 

“clapclap er et megaspændende kulturelt fænomen, der forener forskning og scenekunst, og derfor er forestillingen helt sikkert et besøg værd. (…) Det var rigtig spændende at få et indblik i undersøgelsen. Deres performance var en blanding af mange forskellige scenekunstformer, som afspejlede deres arbejde med de forskellige opgaver, og blev udført som en blanding af videnskabelig afrapportering og teatralsk opsætning. (…) Det er for jer, der kan lide noget nyt, noget anderledes.” – Rose Ansager Himmelstrup Hansen, Ungt Teaterblod

 

“Hvad betyder det for én af de to kvindelige performeres køn, at hun har valgt at være kæreste med en pige? Kan man kalde det “naturligt”, når det nu ikke passer så godt ind i den “naturlige” reproduktionsproces? Og er kønnet kun relevant, når det gælder formering? Hvad hvis vi ser bort fra kønsorganerne og reproduktionen, er kønnene så virkelig så forskellige? Hvad sker der når ens køn eller seksualitet, ikke sådan lige er til at proppe i en ramme? Teater clapclap har mange spørgsmål, der sætter gang i hovedet på publikum. Det bliver spændende at se hvor eksperimenterne fører hen.” – Blogindlæg af Ida Fredericia, Kulturshot

 

”Jeg kan godt lide kasser”, siger den ene af kvinderne frustreret, da hun skal sætte ord på den apati og irritation, hun følte i arbejdet med én af opgaverne. Det udsagn giver mening for mig, for kasser – både dem vi placerer os selv i og dem, vi placerer andre i – er en måde at ordne verden og forholde os til hinanden på. (…) Problemerne med kasserne er selvfølgelig, at man af andre kan placeres i dem mod sin egen vilje, at man kan føle, at man ikke passer i nogen kasse eller at bestemte kasser medfører bestemte privilegier eller begrænsninger. (…)”På kanten af opløsning” kunne derfor også have heddet ”På kanten af kassen”, for det clapclap har forsøgt, er at udfordre kønskasserne og undersøge, hvad der sker, hvis man forsøger at hoppe ud af dem. (…) Når clapclaps forsøg på at opløse kønnet af og til balancerede mellem det banale og det indadvendt fragmenterede, så er det egentlig nemt at tilgive. For det der foregik på scenen på Teater Grob, var et indblik i en receptionsæstetisk proces. Det var ikke en opløsning af kønnets rammefortælling, men to menneskers individuelle interaktion med den, deres fortolkning af dens tomme pladser. – Blogindlæg i Friktion af Emilie Fuglsang